Ofte stillede spørgsmål

Er der spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, kan du kontakte os på telefon +45 54706505 eller skrive en mail til kontakt@kamilleshop.dk

Her er oversigt over nogle af de spørgsmål, kunderne oftest stiller.

Kan andre se mine kortinformationer?
Nej! KamilleShop.dk benytter en sikker forbindelse, der kontrolleres af PBS, hvor alt krypteres fra det øjeblik informationerne sendes. Det gælder dit kortnummer, udløbsdatoen på dit kort, og kontrolkoden. Ingen af tallene kan blive læst af andre end PBS.
Som en af få benytter vi Quickpay som er fuldt PCI-certificeret.
Formålet med PCI-standarden er at have en fælles, international standard for, hvordan kreditkortdata skal håndteres. Standarden definerer en række krav til opbevaring, transmission og håndtering af kortdata - og til hvordan det skal kontrolleres, at kravene bliver overholdt.
Såvel forbrugere som e-handelsbutikker får gavn af de forstærkede sikkerhedskrav, der følger af den nye PCI-certificering. Ved at handle med leverandører, der har gennemgået PCI-certificeringen, reducerer man som e-handelsforretning risikoen for svindel og giver brugerne en større tryghed som kunde i forretningen.

Hvornår trækkes pengene fra min konto?
Betaler du med betalingskost, hæves pengene først på din konto når vi har afsendt din ordre.

Skal man oprette sig som kunde for at handle?
Det er ikke nødvendigt, at du opretter dig som kunde for at handle, men vi skal have din mail adresse, dit navn og din adresse, for at vi kan sende en ordrebekræftelse til din mail og dine varer til dig. Systemet sender en automatisk mail til dig med login informationer, men hvis du ikke ønsker at være oprettet som kunde hos KamilleShop.dk, skal du blot se bort fra denne mail.

Hvordan får jeg et password?
Når du skal oprettes som kunde hos KamilleShop.dk, skal du selv oprette et password, som sammen med din e-mailadresse hjælper os til at genkende dig, hvis du på et senere tidspunkt ønsker at handle hos os igen. Når du har handlet på KamilleShop.dk første gang, får du tilsendt en mail med dine login informationer, som du skal bruge for at logge ind på din bruger konto.

Jeg kan ikke logge mig ind med førstegangs brugenavn og password?
Når du handler eller oprætter en konto hos KamilleShop.dk for første gang, sender systemet en mail med førstegangs informationerne med et brugernavn og password. I de fleste tilfælde kan der gå op til 15 min. før dit brugernavn og password kan bruges online. Dette skyldes at systemet skal opdatere og i nogle tilfælde kan det gå op til 15-20 min. før din konto er aktiv. Hvis  dette ikke hjælper er du velkom til at kontakte os pr. mail eller ringe til 54706505.

Hvordan bliver varen bragt ud til mig?
Bor du i Danmark, og bestiller en lagervare, går der mellem en og fire hverdage, fra vi har modtaget din ordre til du har din ordre i hænderne. Alle forsendelser bringes ud med Post Danmark, så de leveres i det normale tidsrum for postomdeling. Hvis du ikke er hjemme, og forsendelsen ikke kan gå igennem din brevsprække, får du en kvittering og kan hente din pakke på det nærmeste posthus.

Hvad koster forsendelsen?
For kunder i Danmark er forsendelsen gratis uansert ordrestørrelse, dog tilægges hver ordre  et ekspeditionsgebyr på 25,00 kr. Bor du uden for Danmark, er fragtgebyret 260 DKK.

Kan jeg få min ordre leveret til mit arbejde?
Ja, vi kan sende din ordre på dit arbejde, så slipper du for en tur på posthuset. Du skal blot udfylde din arbejdsadresse under leveringsadresse, så klare vi resten.

Hvad hvis varen er forkert eller i stykker?
Beskadigede eller fejlpakkede varer er Kamille & K's ansvar, og du skal blot sende sådan en vare tilbage til os. Bryd ikke emballagen, hvis ordren er forkert, eller der er noget i vejen med den, men returner den sammen med fakturaen. Så får du en ny, intakt vare eller dine penge tilbage.

Hvad kan jeg betale med?
Du kan betale med Dankort, eDankort, Visa, Maestro, Visa Electron, MasterCard, MasterCard Cash og JCB.
Det er desværre ikke muligt at betale via bankoverførsel, eller at få din ordre sendt pr. efterkrav.

Hvad hvis jeg fortryder den vare, jeg har købt?
I op til 2 uger efter, at du har modtaget din ordre, kan du fortryde dit køb og sende ordren tilbage. Fortryder du et køb, får du dine penge tilbage. Returneringen kræver bare, at du ikke har åbnet eller brugt varen, men at den er emballeret og intakt, så den kan sælges igen.

Hvor oplyser jeg min rabatkode/kampagnekode?
Du taster din rabatkode ind i feltet ”Indtast rabatkode” og klikker herefter ”klik her for at beregne rabat”.
Vi gør opmærksom på at bestemte tilbudskoder/kampagnekoder på diverse varer eller varegrupper, er et tilbud til modtagerer af vores nyhedsbrev.

Kan jeg hente mine varer i butikken?
Ja, du kan hente dine varer i vores fysiske butik i Sakskøbing. Du skal blot trykke på ”beregn forsendelses omkostninger” og så vælge punkt som hedder ”Selvhenter”

Kan jeg få momsen refunderet når jeg kommer fra et ikke EU land?
Vores system trækker momsen automatisk fra når du har valgt det land du ønsker din ordre sendt til.

Hvis jeg ikke kan finde en vare?
Vi fører bla. de produkter og mærker, der kan ses på hjemmesiden. Vi ændrer dog løbende vores varelager og vores online butik opdateres hver dag.
Søger du efter et bestemt produkt, som du ikke kan finde på siden, er du velkommen til at ringe på +45 54706505.